Får & lam

Gotlandske Pelsfår

 

Vi har 40 Gotlandske pelsfår der hvert år får en masse små søde lam som i kan se på billederne herover. Væddere lukkes til Fårene omkring november måned og ca. 5 måneder senere begynder der at komme lam. I år har fårene fået mellem 1 og 3 lam. Vi ligger vægt på at fårene trives og har det godt med gode græsarealer og tilskudsfodring med mineraler og havre. Lammene er slagteklare fra september til december.

 

Et af kendetegnene ved gotlandske pelsfår er ulden, fårene skal klippes to gange årligt. Ulden kan bruges til strik og til at filte med. Gotlandske pelsfår er et forholdsvis lille får med en begrænset tilvækst, dette gør kødet smagfuldt og magert. Det magre kød gør også at det ikke risikerer at komme til at smage af ,det som vi danskere kalder, "uld" da det netop er fedtet der giver denne smag.

 

Lammene sælges til levebrug og slagt. Et slagtelam vejer i omegnene af 45 kg levende vægt hvilket giver en slagtevægt på omkring 23 kg. Er du interesseret i at høre mere om vores fåreproduktion eller køb af lammekød er du mere end velkommen til at kontakte os. Selvfølgelig må du også gerne komme ud og se og klappe dyrene. Henvedelse kan ske til Peter, kontaktinformationerne kan findes nederst på siden.

 

Vi sælger også flotte garvede skind, som kan ses øverst i billedserien.

Peter Hertz: 86651414 / 20227356 / Hz@dadlnet.dk - Røddingvej 17, 8830 Tjele (Batum ved Viborg)